”Ballast” viser ”DRUK” i Fjerritslev Kino

Tirsdag den 20. oktober kl. 16.30



Billetter kan bestilles hos projektleder Alma Smakic Munkholm pr. mail på: asc@kfumsoc.dk (skriv biograf og antal billetter).

”Ballast”, som er en del af KFUM’s sociale arbejde, behandler børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug.

Man oplever typisk, at disse børn og unge må tilsidesætte egne behov, blive voksne for tidligt og får svært ved at tolke, føle og udtrykke følelser. I Danmark vokser 122.000 børn op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Det svarer til, at der i hver eneste skoleklasse sidder to børn fra misbrugsfamilier.

Ballast tilbyder i syv jyske kommuner gratis, professionel behandling af børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug, bl.a. i Jammerbugt, Morsø og Thisted Kommuner.

Ballast er betalt af Socialstyrelsen.

Evalueringerne viser, at de børn og unge, som har været i behandling, får større trivsel, nye indsigter, nye venner og mange gode oplevelser. De får sat ord på det svære, talt med andre om det, lært sig selv bedre at kende og har dermed fået større livsmod og selvværd.

Nærmere på: www.projektballast.dk eller på facebook: ”Ballast Nord”.