Dunne Plenge, tidligere lærer ved Fjerritslev Gymnasium, fortæller om sin bog Jemvig -
Søndag den 2. marts klokken 14.30 i Fjerritslev Kino
Entre, inklusiv kaffe, te og Kinokage, 50 kr.
Jemvig er en række anekdotiske tekster, der beskriver livet i en mindre provinsby, som det kunne tage sig ud i løbet af en dag. Almindelige menneskers liv på godt og ondt. Mest godt. Udover historierne om livet i Jemvig, indeholder bogen også nogle noveller om det at føle sig usikker, om livets afslutning — og også en historie om en retssag.
Dunne vil læse små sekvenser op fra sin bog, og hun vil fortælle om, hvordan det var som københavner at flytte til provinsen. Afslutningsvis vil hun læse et par nye tekster og digte op, som endnu ikke er udgivet.
Der kan stilles spørgsmål undervejs, og bagefter er man velkommen til at blive og deltage i den debat, som præsentationen af bogen formodentlig vil afstedkomme.
|