Fjerritslev Kino præsenterer livestream direkte fra Århus Universitet

 

Fremtidens natur

Tirsdag den 08. februar 2022, kl. 19.00

Ved biologi Jens-Christian Svenning. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter.

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet 'masseuddøen' ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen 'Center for Biodiversitetsdynamik i en verden under forandring '. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner? Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad er rewilding?

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.

Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Den sovende hjerne

Tirsdag den 22. februar 2022, kl. 19.00

Ved neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter.

Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? Med afsæt i den nyeste forskning dykker vi ned i søvnens mysterium – herunder de gavnlige effekter af de fire søvnfaser og hvilke søvnråd der faktisk er værd at lytte til.

Hvad sker der i hjernen når vi sover, og hvorfor er søvn nødvendig for helbredet? De nyeste forskningsresultater inddrages når vi dykker ned i søvnens mysterium. For hvorfor skal man egentlig sove og hvor meget søvn er nødvendigt for et godt helbred?

Søvn består af fire forskellige faser som har hver deres helbredende effekter på hjernen. Den dybe søvn er fx helt anderledes end REM-søvn – også kendt som drømmesøvn – og det vil du få eksempler på. Foredraget vil desuden afdække de biologiske konsekvenser af for lidt søvn, og blandt andet diskutere sammenhængen mellem utilstrækkelig søvn og senere udvikling af Alzheimers sygdom.

Vi skal også kigge ind i hjernen og se på de mekanismer der regulerer om vi er vågne eller sover. Du vil få forklaret hvordan faktorer som lys, koffein og alkohol påvirker de søvnregulerende mekanismer. Under foredraget gennemgås også hvilke af de mange råd om god søvn der giver mening i forhold til søvnens biologi.

Forelæseren, neurofysiolog Birgitte Rahbek Kornum, vil undervejs også give eksempler på hvordan moderne søvnforskning udføres med udgangspunkt i sin egen forskningsgruppes arbejde.

Klimaforandringer

Tirsdag den 01. marts 2022, kl. 19:00

Ved klimafysiker Jens Hesselbjerg Christensen. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter.

Hvilke konsekvenser får den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os? Hør svarene fra én af forfatterne af FN's klimarapporter, som også vil forklare vigtige atmosfæreprocesser og dele af videnskaben bag rapporternes resultater.

FN's klimapanel udgiver løbende den ene klimarapport efter den anden og de viser, med større og større detalje, hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Aftenens forelæser, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere kapitler om regionale klimaændringer i FN's klimapanels rapporter.

Foredraget vil kredse om den videnskab, der ligger til grund for rapporternes resultater og konklusioner. Der vil blive stillet skarpt på de videnskabelige landvindinger der har gjort at klimapanelet nu er i stand til med stor sikkerhed at sige at de seneste års globale opvarmning er menneskeskabt. Ligeledes at ændringer i nedbørsmønstre, såvel som tilbagetrækning af gletsjere og havis, samt øget afsmeltning fra Grønland og senest Antarktis, også skyldes vores udledning af drivhusgasser. Vi vil desuden høre om, at man nu også kan sige om en række ekstremvejrsbegivenheder at de med stor sandsynlighed ikke kunne forekomme uden denne menneskelige påvirkning.

Undervejs i foredraget bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med. Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne fortsat kæmper med og en idé om hvilket klima vi efterlader til vores efterkommere.

Ekstrem fordøjelse

Tirsdag den 15. marts 2022, kl. 19:00

Ved zoofysiolog Tobias Wang. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter.

Slanger trives, modsat os mennesker, med at æde enorme måltider efter lang tids faste. Hør om hvordan forskere med udgangspunkt i slangers ekstreme fordøjelsessystem prøver at blive klogere på hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste.

Alle kender følelsen af at være sulten, og de fleste kan sikkert genkende den gentagende lyst til mad i løbet af dagen. Modsat os mennesker trives slanger med at æde enorme måltider efter lang tids faste.

Med et ekstremt fordøjelsessystem kan slanger nemlig æde mere end deres egen kropsvægt efter mange måneders faste, og studier på Aarhus Universitet har været med til at forklare hvordan og hvorfor stofskiftet stiger under fordøjelsen af de enorme måltider. Den nyeste forskning viser også at slangernes muskler vokser under fordøjelse helt uden motion – og en forståelse af denne evne kunne være fordelagtig i at forhindre mennesker i at miste muskelmasse under sygdom og aldring.

Forskning i slangens ekstreme fordøjelsessystem giver indblik i hvordan dyr og mennesker overlever langvarig faste, og foredraget vil derfor drage paralleller til mennesket i perioder uden føde. Herunder hvordan ekstrem, længerevarende underernæring påvirker hele menneskekroppen og leder til fysiologisk forfald. En del af denne viden stammer fra studier i Warszawas ghetto hvor jødiske læger udførte fysiologiske målinger under 2. verdenskrig.

Flagermus

Tirsdag den 29. marts 2022, kl. 19:00

Ved sansefysiolog Peter Teglberg Madsen. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter.

Selvom der er mere end 1.400 flagermusarter og de udgør en femtedel af alle pattedyrarter, er der meget vi ikke ved om hvad de foretager sig i mørket. Men nu har forskere sat små computere på flagermus og fået ny viden om deres adfærd og jagt med ekkoer.

De mere end 1.400 arter af flagermus udgør en femtedel af alle kendte pattedyrsarter på Jorden. Som insektædere og bestøvere af blomster spiller de vigtige økologiske og økonomiske roller i naturen. På trods af dette ved vi meget lidt om hvad disse små, flyvende jægere foretager sig i nattemørket og dermed om hvordan vi påvirker dem og om de måske har påvirket os i en verden ramt af coronavirus.

I dette foredrag vil vi, ved hjælp af bittesmå computere på ryggen af vilde flagermus, tage ind i en bogstavelig talt mørk og ukendt verden. Vi vil kaste lys, og ikke mindst lyd, over hvordan ekkolokaliserende flagermus kan fange deres byttedyr ved hjælp af svage ekkoer i det halve sekund der går fra et byttedyr opdages til det skal fanges i høj fart.

Vi skal også prøve at forstå hvordan flagermus, med mad i munden, kan flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt. Vi vil undersøge om det kan passe at en flagermus virkelig fanger ét tusinde insekter på en nat, og vi vil undre os over hvordan deres meget følsomme hørelse undgår permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri der opstår i deres sociale kolonier.

Foredraget rundes af med nogle tanker om hvordan vi kan artsbevare disse dyr der er så svære at studere og tælle i naturen, og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld at vi har en coronaviruspandemi

Ig Nobel Prize: first laugh, then think

Tirsdag den 26. april 2022, kl. 19:00

Af Marc Abrahams og tre prisvindere. Foredraget livestreames fra Aarhus Universitet. Pause: 20 minutter. 
The event will be held in English
The Ig Nobel Prize is awarded for “peculiar research” that at first makes us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humour-filled dive into the prize-winning research. Meet Marc Abrahams and some of the recent prize winners.

Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize.

It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular – you need to experience it.

The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.

The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to “peculiar research” that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.

The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.

The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research “which neither can or should be repeated”. Later on, three Ig Nobel Prize winners will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements.

Warning: The lectures are not suitable for the humourless :-)