Big Bang og det usynlige univers

Uge 40 tirsdag den 05-10-2021 kl. 19:00 - 21:00

Forelæser: Professor Steen Hannestad, Institut for Fysik og Astronomi, AU

Sprog: dansk , Entré: 0 kr.

 

Vi ved at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er at vores univers er fyldt med mørk energi.

Vi ved også at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet og vi, og livet, ville ikke eksistere.

På nuværende tidspunkt ved vi at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt der er i universet – men vi ved ikke hvad det faktisk er!

I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på hvad det usynlige univers egentlig består af..

 

Yngre med årene

 

Uge 41 tirsdag den 12-10-2021 kl. 19:00 - 21:00

Forelæser: Professor Bente Klarlund Pedersen, KU og overlæge på Rigshospitalet og leder af Center for aktiv Sundhed

Sprog: dansk , Entré: 0 kr.

 

Ikke bare livsstil, men også livsindstilling, er med til at bestemme om vi får et langt liv med få eller ingen ”skranteår” – som Bente Klarlund så sigende har døbt årene i alderdommen hvor mennesket bliver gradvist skrøbeligere. 

Som plastikdupperne for enden af vores snørebånd, sidder de såkaldte telomerer for enden af vores kromosomer og stabiliserer disse. Hver gang en celle deler sig, ryger der et lille stykke af telomererne. Man kan sige at vores celler er udstyret med et klippekort hvor der for hver enkelt celledeling ryger et klip fra enden af kromosomerne. På et tidspunkt er klippekortet tomt, og så vil cellen aldrig kunne dele sig mere. Man siger at cellen derved er gået ”i alderdom”.

Det viser sig at kronisk inflammation giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at køre hurtigt, mens en sund livsstil og en optimistisk livsindstilling bremser inflammationen og styrker kromosomerne.

Ungdommens kilde er altså fundet og den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd der styrker den fysiske og mentale sundhed. Det handler om sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse og søvn.

Det er også vigtigt at undgå unødig bekymring og have fokus på det der giver livet mening. Det handler bl.a. om familie og venner, at deltage i frivilligt arbejde eller på andre måder at tænke udover sig selv.

Det er ikke mindst vigtigt at opleve ærefrygt – altså denne særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse. Hvad enten det er en stjernehimmel, en solopgang eller at høre drengekoret synge, er det vigtigt at optimere chancen for at blive grebet af ærefrygt.

Det er altså muligt at forsinke aldringen og du bestemmer selv – i et vist omfang – om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan nemlig vælge at følge en livsstil hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre..

 

Pandemier i de sidste 200 år

Uge 43 tirsdag den 26-10-2021  kl. 19:00 - 21:00

Forelæser:  Professor i folkesundhed, Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø RUC

Sprog: dansk , Entré: 0 kr.

 

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Om forelæseren:
Lone Simonsen er professor og pandemiforsker på RUC og er for fem år siden vendt tilbage til Danmark efter en karriere som epidemiolog i USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og National Institutes of Health (NIH). Hun har i snart 30 år brugt matematiske og statistiske metoder til at forstå fortidens og nutidens epidemier og pandemier.

I anledningen af spansk syges 100-års fødselsdag i 2018 holdt hun mange foredrag og spåede allerede dengang om at man burde holde øje med coronavirus-familien som en fremtidig pandemi-trussel.

Med sin unikke kvantitative tilgang og sine historiske briller har hun kastet sig over COVID-19-pandemien og arbejder med at kortlægge dens "signatur" i form af udbredelse og dødelighed, samt med at forstå fænomenet "superspredning" - et fænomen som hun mener er helt centralt for at forstå hvordan det er muligt at holde styr på denne coronavirus-pandemi mens vi venter på en vaccine.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har hædret Lone med Forskningskommunikationsprisen 2021 for hendes særlige evner til at kommunikere forskning til offentligheden.

 

Den inderste kerne

Uge 45 tirsdag den 09-11-2021 kl. 19.00 - 21:00

 

Forelæser:  Forfatter Lotte Kaa Andersen og professor i geofysik David Lundbek Egholm, AU

Sprog: dansk , Entré: 0 kr.

 

Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer. 

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele – altså skallerne udenom.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal – kaldet lithosfæren – i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, 'Den inderste kerne', som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning.

 

Vores cellers saltbalance

Uge 47 tirsdag den 23-11-2021  kl. 19:00 - 21:00

 

Forelæser: Lektor i molekylærbiologi, Hanne Poulsen, Insttut for Molekylærbiologi AU

Sprog: dansk , Entré: 0 kr.

 

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre. 

Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Ioner danner grundlaget for at vores nerveceller kan sende de signaler der bliver til vores sansninger og tanker, for at hjertet kan slå og for at sædcellen kan svømme hen til ægget.

Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen. 

Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.