Senior Filmklub byder velkommen til sæson 2021-2022

7 film til 200 kr.

Billetsalg:

Seniorfilmklub er begyndt, men du kan stadig nå at købe billet. Vi har stadig få pladser tilbage. Billet kan købes i vores normale åbningstid

Fra oktober til og med april, viser vi igen film for Seniorfilmklubbens medlemmer, den 2. torsdag i måneden.

Som et plaster på såret for de corona-aflyste film i sidste sæson, får du i år 7 film til samme pris.

Se program nederst

Tors. 14. oktober

(119 min. )
Forestil dig, at dit land begynder at ændre sig. Forestil dig, at uden du har bemærket det er det blevet farligt for nogle mennesker at bo i dit land. Det er, hvad der sker for 9-årige Anna i 1 933. Anna er ikke klar over, hvem Hitler er. Hun har for travlt med skole og venner til at bemærke Hitlers ansigt, der pryder plakater over hele Berlin. Men da hendes far en dag forsvinder, og familien i al hemmelighed forlader Tyskland, begynder Anna at forstå, at manden på plakaterne er ved at ændre hele Europa, og at livet aldrig bliver det samme igen. Anna lever nu livet som flygtning. Hun taler ikke sproget, kender ikke skikke og manerer, savner sine venner og kære og ikke mindst sin lyserøde kaninbamse, som hun måtte efterlade i Berlin. Det er svært at finde en skole, pengene er få, og hendes familie mødes flere steder med fremmedhad. Det er i denne nye verden Anna må vokse op, finde nye venner og lære at tage ansvar.

Tors. 11 . november

(119 min.)

I 1933 er den unge walisiske reporter Gareth Jones på alles læber, da han som en af de få får et interview med Adolf Hitler. Til sin næste artikel ønsker han at drage til Sovjetunionen for at undersøge, hvordan kommuniststaten er i stand til at gennemføre en så hurtig modernisering af landet og ditto oprustning af hæren. Målet er at lande et interview med Stalin, men rejsen bringer ham ulovligt til Ukraine, hvor han på mareridtsagtig vis får svar på Sovjets fremgang. Som førstehåndsvidne oplever han, hvordan russiske soldater med vold lænser landet for dets værdier og efterlader sig millioner af sultende ukrainere. Samtidig er russerne på sporet af den chokerede journalist, og de vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at den forfærdelige sandhed ikke bliver spredt...

Tors. 9. december

(99 min.)

Da den 19-årige Clarissa uventet mister sin mor, Sarah, beslutter hun sig for at opfylde moderens drøm om at åbne et lille bageri i det charmerende Notting Hill. Men opgaven er for stor til at Clarissa kan overkomme den selv, hvorfor hun vender sig mod sin mors bedste ven, Isabella, og sin excentriske bedstemor, Mimi. Disse tre generationer af kvinder bliver nødt til at overvinde sorg, tvivl og forskelle for at ære mindet om deres elskede Sarah, mens de drager ud på den rejse, som det er at etablere et London-bageri fyldt med kærlighed, håb og farverige kager fra hele verden.

Tors. 13. januar

(83 min. )

Amin er 36 år, veluddannet og succesfuld i sit karrierejob. Alt kører. Men da hans kæreste Kasper frier til ham, gribes han af angst for at give sig hen. Ingen kender nemlig hele sandheden om Amins fortid. Hvis Amin skal turde leve sit liv fuldt ud, må han tage et endeligt opgør med dén hemmelighed, han som barn fik ordre om aldrig at afsløre. En hemmelighed, han har båret på i mere end 20 år. Opgøret med fortiden sender Amin tilbage til en lykkelig barndom i 80’ernes Kabul i Afghanistan, hvor A-HA brager igennem hans walkman og hvor Jean Claude Van Damme hænger på drengeværelset i familiens hus. Men han sendes også tilbage til den nådesløse borgerkrig, der forvandler den trygge og kærlige hverdag til en krigszone og splitter hans familie til atomer. En krig, der sender 11-årige Amin på en farefuld flugt, som først slutter 5 år senere, da han ankommer helt alene til Danmark. (dansk animeret dokumentarfilm) 

Tors. 10. februar

(118 min. )

Arthur og César har været venner siden barndommen. Da Arthur fortæller, at han har kræft, beslutter César sig for at flytte ind hos sin ven for at hjælpe ham med at opnå alt det, som han altid har ønsket sig at gøre før han dør. Men der er en hage ved det hele: Det er ikke Arthur, der er sygC Fabrice Luchini er yderst velkendt i franske filmkredse for sine roller i produktioner som Mysteriet ved Slack Bay, Mysteriet om Henri Pick, Hermelinen og Cykeltur med Molière. Denne gang spiller han lægen Arthur, der giver sin bedste ven (Patrick Bruel) en skæbnesvanger besked, som bringer de to endnu tættere på hinanden. En varm
film om venskab og om at forfølge sine drømme, før det er for sent.

Tors. 11 . marts

(95 min. )

Jacob og Monica har forladt Korea for at søge lykken i mulighedernes land, USA. Efter et par år med hårdt arbejde i Californien køber de et stykke land i Arkansas,
hvor Jacob vil forsøge at etablere en farm. Monica er ikke begejstret over at skulle starte en ny tilværelse i en faldefærdig husvogn midt i ingenting, så hun ser frem til, at hendes mor, Soonja, snart ankommer fra Korea for at bo hos dem og hjælpe med børnene. Da den excentriske og storbandende kvinde ankommer, vender
det op og ned på den lille familie, og syv-årige David synes, at mormor er pinligt koreansk. Men livet på landet er en ny og åben verden, hvor en særpræget familie kan finde fælles styrke og måske virkeliggøre den amerikanske drøm.

Tors. 7. april

(102 min. )

Den 83-årige Edie mener ikke, at der findes noget, som hedder “for sent”. Derfor lægger hun sit gamle liv bag sig, dropper snakken om alderdomshjemmet, pakker sin rygsæk og begiver sig ud på det ultimative eventyr: At bestige det mægtige bjerg, Mount Suilven i Skotland. ”Edie” er en herlig og livsbekræftende film om at stoppe op og nyde og udnytte den sparsomme tid, som udgør det, vi kalder livet. Fantastiske billeder, stærke karakterer og en hjertevarm historie danner rammerne om en vandretur, som ikke bare er en del af filmen, men som rent faktisk gjorde skuespillerinden Sheila Hancock til den ældste person, der har besteget Mount Suilven – i virkeligheden!

Medlemskortet skal medbringes til alle forestillinger og er personligt. 

Til alle forestillinger serveres en kop kaffe. 

Vælg enten kl. 10.00 eller kl.14.00

Prisen er stadig 200 kr.


Ved eventuel genopblussen af Covid-19 eller anden force majeure, hvor vi er nødsaget til at lukke Kino, kan billetterne ikke refunderes. Vi håber på jeres forståelse for dette.