Frederik Aagaard Nielsen udstiller sine værker fra søndag den 5. september

Fernisering søndag den 5. september kl. 14

“Et frisk pust af naturens vildeste farver. “Brandmanden”, “Søhesten”, “Nymfen” og “Billen” er alle en kunstnerisk fortolkning af nogle af naturens flotte skabninger. Oplev dem samt andre af Frederik Aagaard Nielsens udvalg af malerier og plakater på udstillingen i Fjerritslev Galleri Kino. Tegnet med en blanding af blæk, kridt og blyant er der søgt at ramme et skarpt udtryk med en fascinerende detaljegrad. Værkerne er skabt i forbindelse med den kunstneriske virksomhed “Projekt illu” som Frederik Aagaard Nielsen og Anders Bojesen Larsen sammen står bag. Frederiks og Anders’ venskab stammer tilbage fra deres år på efterskole i Nordborg hvor de efterfølgende hurtigt fandt ud af at de skulle skabe noget sammen. Med familie i området ser Anders frem til et gensyn med byen samt at præsentere den for Frederik. Udstillingen er resultatet af 1,5 års arbejde med at tegne og udvikle plakater.”